Når grænserne udviskes

Kraftig regn, stigende grundvand, varme – konsekvenserne af klimaforandringerne stopper hverken ved lands- eller kommunegrænser. Derfor afholdt POSEIDON og ClimatePol den fælles midtvejskonference ”Klimatilpasning – sammen om fremtiden” den 29. og 30. september 2025 i Kiel for at dele viden og foreløbige resultater fra de to projekter. 

Blandt de omkring 85 deltagere var der netværks- og projektpartnere fra begge projekter samt andre interesserede. Der var med vilje lagt mange pause ind i programmet for, at deltagerne kunne snakke med hinanden på kryds og tværs, og dele deres viden fra de forskellige felter, som de arbejder med. Nogle kom fra kommuner, andre fra universiteter og flere fra private virksomheder. Alle med det til fælles, at de arbejder med klimatilpasning. Det betød også, at der under alle pauserne lød en summen af spændende samtaler fra deltagerne, som kunne dele deres viden og erfaringer med hinanden.

”Jeg synes, det var en helt fantastisk og virkelig velorganiseret konference”, skriver en deltager i en mail efter konferencen. ”Jeg kunne især godt lide det meget praksisnære perspektiv, som kommer af de mange praktikere, der var til stede ved konference, koblet med den anvendelsesorienteret forskning”

Her vil vi fremhæve nogle af sessionerne fra konferencen.

Workshop satte vigtige spørgsmål på dagsordenen

På midtvejskonferencens første dag, havde ClimatePol arrangeret en workshop sammen med Martina Baum og Annafried Stürmer, som begge er ansat i klimatilpasningsenheden i Landeshauptstadt Kiel. Efter et oplæg omkring den lokale klimatilpasningsplan, blev deltagerne inddelt i fire grupper, som hver fik et spørgsmål til diskussion. To eksempler:

• „Mellem konstruktiv kommunikation og alarmisme – hvilket sprog taler vi?“
• „Hvor bør klimatilpasning forankres inden for de administrative strukturer? Er en administrativ nærhed mellem klimatilpasning og klimabeskyttelse nyttig?“

Disse spørgsmål blev ivrig og nysgerrigt diskuteret i grupperne, og der kom mange spændende svar på bordet, som efterfølgende blev diskuteret i plenum og som lever videre i projektet.

Grænseoverskridende samarbejde

Tirsdagens program bød på flere spændende oplæg og debatter. Herunder en debat med Dorte Jagetic Andersen, leder af Center for Grænseregionsforskning på SDU og Sarah Lund, bæredygtighedschef fra Klimatorium, med overskriften ”Klimatorium – et succesfuld bindeled mellem forskning og praksis: Hvad kan vi lære ift. det grænseoverskridende samarbejde?”. I en indledende præsentation understregede Dorte Jagetic Andersen, at formålet med ClimatePol er at skabe et grundlag for at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland, når det kommer til klimatilpasning. Den slags samarbejde er svær - men det er arbejdet værd, fortalte hun. 

Sarah Lund berettede om Klimatorium og deres succesfulde arbejde på tværs af grænser og fagligheder. Herefter startede debatten om, hvordan man kan styrke det grænseoverskridende samarbejde. Repræsentanter fra ClimatePols partnerkommuner Niebüll i Tyskland og Vejen Kommune i Danmark deltog også i debatten. For begge kommuner er det via projektet første gang, de kommer i kontakt med en nabokommune på den anden side af grænsen. Begge kan sagtens se en mening i det, fordi udfordringerne ligner hinanden: Særligt store mængder af regnvand samt højt grundvand volder problemer i begge kommuner. Så det handler i en vis grad om ”ikke at anerkende grænsen”, som en af panelisterne sagde, da den i hvert fald fylder mere i vores hoveder, end den gør i den måde, vores region både klima- og naturmæssigt hænger sammen på. 

Klimatorium arbejder meget internationalt og er også som institution i gang med at udvide til nye lande. Ved midtvejskonferencen fortalte Sara Lund, at de har oplevet udfordringer i forhold til at mødes på tværs af grænser. Hun understregede, at det menneskelige aspekt og relationer har meget stor værdi i projekterne. 

Noget andet, der har stor betydning for Klimatoriums succes, er den fysiske bygning i Lemvig. Derfor kom debatten også ind på, hvorvidt et fysisk mødested i grænseområdet kunne være vejen frem for det dansk-tyske samarbejde om klimatilpasning. Dette var der stor tilslutning til. Det blev nævnt, at der i forbindelse med tidligere Interreg-projekter allerede blev afsøgt nogle muligheder, så dette vil vi undersøge nærmere i ClimatePol. Dorte Jagetic Andersen nævnte her, at nogle fundamentale institutioner i grænseområder definitivt kan være relevante.

Til slut blev der spurgt, hvad man kunne drømme om i et utopisk dansk-tysk samarbejde. Her blev det blandt andet nævnt, at man ikke skal se grænsen som en hindring. Grænser skal ikke skabe flere grænser, i stedet skal vi lære af hinanden og ikke gøre forskel på, om det er en dansk eller tysk kommune, man arbejder med.