Klimaudvikling i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

Indledning

Klimaforandringer er en global udfordring, der også påvirker Interreg-regionen mellem Danmark og Tyskland. I regionen har man over tid, siden 1850 (siden industrialiseringen), set forandringer i klimaet fx mod varmere forhold, mere nedbør og intense nedbørshændelser samt tørke hændelser, etc., blot for at fremhæve nogle forandringer.

Projektet ClimatePol har til formål at styrke regionens klimarobusthed ved at kortlægge klimaets udvikling, identificere institutionelle drivere og barrierer for klimatilpasning samt udvikle strategier til at håndtere de udfordringer, som klimaforandringer medfører.

ClimatePol fokuserer på at forstå og håndtere klimaforandringer ved at udvikle konkrete mikromissioner i kommuner på begge sider af grænsen. Disse mikromissioner dækker områder som håndtering af regnvand, beskyttelse mod oversvømmelser og tilpasning af boligområder til et ændret klima. Projektet inddrager udvalgte kommuner på begge sider af grænsen for at sikre en koordineret indsats – her er tale om kommunerne Vejen (på den danske side) og Niebüll (på den tyske side).

For at understøtte dette arbejde gennemføres en kortlægning af tidligere og nuværende klimaændringer, hvor der særligt fokuseres på temperaturstigninger, ændrede nedbørsmønstre og ekstreme vejrfænomener. Data fra mere end 40 klimastationer i Danmark og Tyskland indsamles og analyseres for at skabe et solidt videnskabeligt grundlag for det klima og de forandringer regionen har set over tid, særligt med fokus på perioden fra 2011 og frem. På baggrund af disse analyser udarbejdes der konklusioner og anbefalinger til beslutningstagere på lokalt, regionalt og nationalt niveau, så klimatilpasningsinitiativerne kan forbedres og målrettes effektivt.

Data og metode

Meteorologiske observationer fra mere end 40 automatiske klimastationer er anvendt. Klimastationer beliggende både i Danmark (i Region Syddanmark og Region Sjælland, begge regioner er med i Interreg Deutschland – Danmark) og i Tyskland. På den tyske side er der tale om områderne Flensburg, Schleswig-Flensburg, Nordfriesland, Kiel, Rendsburg-Eckernförde, Neumünster, Plön, Ostholstein og Kiel.

Ved hver af de enkelte automatiske klimastationer er daglige data anvendt. Temperaturdata herunder maksimum og minimum daglig temperaturer samt forskel mellem maksimum og minimum daglige temperaturer. Desuden er årlige temperaturer (Mean Annual Air Temperature, MAAT) og forandringen i MAAT analyseret. Antallet af frostdage er beregnet, hvor en frostdag er defineret ved en daglig middeltemperatur under nul grader (<0°C), samt forandringen i antallet af frostdage. Den årlige middelnedbør er beregnet sammen med nedbørsforandringen. Af hensyn til ekstremnedbør er den maksimale daglige nedbørsmængde analyseret samt gennemsnittet af årlige maksimum nedbør målt over en dag. Lineære tendenslinjer er anvendt til at beregne forandringen over tid, siden 2011.

Temperaturændringer og ændringer i antallet af frostdage

Temperaturudviklingen i Interreg-regionen viser en tydelig opvarmning, på begge sider af den dansk-tyske grænse. Årsmiddeltemperaturen for regionen er i gennemsnit steget markant siden slutningen af 1800-tallet, men alene siden 2011 er temperaturen i gennemsnit steget med 1,3±0,3°C (middelværdi og standardafvigelse). Der ses dog en betydelig variation geografisk i intervallet fra 0,8°C til 1,7°C, dog med en afstikker på 2,6°C ved Leuchtturm Kiel. Middeltemperaturen for regionen siden 2011 er 9,7±0,3°C. De højeste middeltemperaturer observeres geografisk i kystområderne, mens de laveste findes i indlandsområder, fjernest fra kysterne. I kystnære områder ses en mere stabil og ensartet temperaturudvikling, hvorimod der i indlandsområder er større udsving, også mellem minimum og maksimum temperaturer, og dermed mellem nat- og dagtemperaturer. Størst temperaturspænd mellem dag og nat ses i områder tæt på Kiel, Lübeck og op mod byerne Rendsborg og Slesvig.

Klimaforandringer har også betydning for antallet af årlige frostdage i regionen. I gennemsnit for regionen ligger det årlige antal af frostdage på 20,2±3,4 dage. I indlandsområderne (>24 dage) er der registreret flere frostdage om året end i de kystnære områder (<17 dage), hvor temperaturen i gennemsnit er højere. Det samlede antal årlige frostdage er i gennemsnit faldet med 26 dage siden 2011, og det største fald er observeret i kystregionerne, hvor antallet af frostdage er reduceret med mere end 30 dage fx omkring Tønder, mellem Lolland og Langeland og Nordvestsjælland. I området omkring Kiel og Rendsburg-Eckernförde ligger faldet på <23 dage. Denne udvikling i antallet af frostdage har betydning for fx økosystemer, landbruget og energiforbruget i regionen.

Nedbørsmønstre og ekstreme regnhændelser

Årsmiddelnedbøren for regionen er i gennemsnit steget markant siden slutningen af 1800-tallet, men alene siden 2011 er den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde ikke steget markant (40±90 mm). Udviklingen har været svagt stigende, dog med betydelige årlige variationer fra et år til et andet, men også med geografiske variationer: Området mellem Esbjerg, Nr. Nebel, Billund og Vejen (120–210 mm), Middelfart og Haderslev (160–170 mm) og Sjællands Odde og Holbæk (210–300 mm) har oplevet de største stigninger i årsnedbøren. Gedser og Falster-området (-40 til -100 mm) og området mellem Slesvig og Rendsborg (-160 til -170 mm) har oplevet de største fald i årsnedbøren.

Årsmiddelnedbøren for regionen er i gennemsnit 740±140 mm med variationer selv over korte geografiske afstande. Maksimale årlige nedbørsmængder er målt i området mellem Esbjerg, Billund og Vejen og derfra og sydpå langs højderykken gennem det centrale Sønderjylland og Schleswig med nedbørsværdier >900 mm pr. år. Det centrale Jylland og Slesvig oplever den højeste årlige nedbør, mens området omkring Storebælt, Lolland og Femern mod Lübeck har de laveste årlige nedbørsmængder (<630 mm pr. år). De største maksimale daglige nedbørsmængder forekom i det centrale Jylland, omkring Nr. Nebel og øst herfor og på Lolland og Falster (>65 mm pr. dag). Omvendt forekom de mindste værdier af de maksimale daglige nedbørsmængder på Vestsjælland, det centrale Storebælt, syd for Femern og i området mellem Kappeln, Eckernförde, Rendsburg og Husum (<53 mm pr dag). Ændringer i nedbørsmønstrene har skabt udfordringer for regionens vandhåndtering og stiller nye krav til opmagasinering, bortledning og infrastruktur for at imødegå oversvømmelser og tørkeperioder.

Konsekvenser og anbefalinger

De observerede klimaændringer har vidtrækkende konsekvenser for regionens infrastruktur, økonomi og befolkning. Det er derfor afgørende at implementere effektive klimatilpasningstiltag og -løsninger. En af de vigtigste indsatser er en forbedring af vandhåndteringen, hvor fx dimensionerede kloaksystemer og regnvandsopsamlingssystemer i byområder kan afhjælpe problemerne med øgede og pludselige nedbørsmængder. Landbrugssektoren er også påvirket af klimaforandringerne og må tilpasse sig de ændrede vækstsæsoner og nedbørsmønstre for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion. I byplanlægningen er det vigtigt fx at inkorporere grønne områder, som kan afhjælpe varmeø-effekten i tæt bebyggede områder og samtidig bidrage til en bedre håndtering af regnvand.

Projektet ClimatePol spiller en central rolle i at sikre en modstandsdygtig fremtid for Interreg-regionen. Ved at kombinere videnskabelige analyser med praksisnære løsninger i kommunerne skabes et solidt grundlag for klimatilpasning. Gennem samarbejde på tværs af grænsen kan regionen stå stærkere over for fremtidens klimaforandringer og sikre en bæredygtig udvikling for kommende generationer.