Hvordan forbereder vi os bedst?
Vi i Danmark ser ud i en fremtid, hvor vejret bliver mere voldsomt på grund af de menneskeskabte klimaforandringer. Det vil kræve, at vi finder løsninger, som kan beskytte vores infrastruktur, boliger og landbrug, og der er faktisk penge at spare, hvis man forebygger og forbereder sig på skaderne, inden de sker.
Torsdag den 14. november var SDU Climate Cluster inviteret med til F&P’s årsmøde, hvor der blandt andet blev talt om, hvilket ansvar kommunerne og staten har for at klimasikre sig bedst. Derfor var både lokalpolitikere og politikere fra Christiansborg inviteret med for at debattere netop dette. Blandt dem var Borgmesteren i Dragør kommune Kenneth Gøtterup. Han fortalte, at Dragør kommune er i risiko for mange skader, da kommunen har Øresund omkring sig. Hertil blev det debatteret, om det er kommunernes eget ansvar at klimatilpasse sig.
Og netop denne problemstilling arbejder projektet Climatepol ind i. ClimatePol projektet bliver ledet af professor Sebastian H. Mernild fra SDU Climate Cluster. Projektet er støttet med 13,5 mio. kr. fra det dansk-tyske Interreg program 6A og løber fra marts 2024 til februar 2027.
Hos ClimatePol arbejder man på at skabe alliancer og samarbejde på tværs af grænsen, så både byer, regioner og aktører, som kan bidrage til klimatilpasningen, bliver engageret. Samtidig med at man har fokus på at forstå politiske og adfærdsmæssige perspektiver, som har betydning for nemmere og hurtigere implementering af klimatilpasning.
Så meget kan vi spare
På årsmødet for F&P blev det forelagt, at vi i Danmark kommer til at bruge 400 milliarder kroner på at reparere de skader, som klimarelaterede katastrofer, som eksempelvis stormfloder, vil forårsage. Vi kan derimod vælge at investere i at klimatilpasse os for 130 milliarder kroner, blev det fortalt.
"Det kommer til at koste os rigtig mange penge, hvis ikke vi gør noget. Så vi er nødt til at tage det her seriøst som samfund", siger Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer ved SDU og leder af SDU Climate Cluster.
Han forklarer, at vi i Danmark må lave en investering i vores fremtid, så vi minimerer skaderne bedst muligt, men det kræver, at klimatilpasning bliver en prioritet hos staten.
"Hver gang der er et budgetforlig, så handler det om prioriteringer. Det vi står overfor her bliver ret markant, så jeg vil i hvert fald opfordre til, at man prioriterer stigende økonomi til klimatilpasning fra statens side. For mig er det også fint, hvis der er kommunal egenbetaling"
Derfor arbejder ClimatePol på at forskere, videnspartnere, regioner og byer fra både Tyskland og Danmark skal blive klogere på, hvordan processen med at klimatilpasse lokalområderne fungerer, og hvor der er udfordringer og fordele i den nuværende proces. Med den viden vil projektet afslutningsvis kunne præsentere en række anbefalinger og værktøj til beslutningstagere på begge sider af grænsen.
Lignende problemer over grænsen
På mange punkter er vi i Danmark gode til at arbejde med klimaløsninger og CO2-reducering for eksempel med byggeriet af Lynetteholm, hvor man bygger efter den kommende vandstigning. Vi skal dog ikke længere væk end til Nordtyskland før det ser helt anderledes ud.
"Vores projekter Poseidon, ClimatePol og ClimateBlue arbejder alle på tværs af grænsen, og det synes jeg jo er spændende, for vi skal ikke mere end 150 kilometer væk før vi ser andre systemer, udfordringer og problematikker", fortæller Sebastian H. Mernild.
Det er med til at gøre arbejdet med klimatilpasning meget mere komplekst, fordi folk handler og reagerer på forskellige måder også på politisk plan. Derfor er noget af det, som man ser på i Climatepol. Her arbejder man med at se på, hvilke metoder og processer, der skal til, for at skabe et samlet grundlag for, hvordan man kan håndtere de konsekvenser, som kommer af klimaforandringerne på tværs af grænsen.

"Derfor er projekterne spændende, fordi vi kan lære af hinanden hen over grænsen. Det synes jeg jo er fedt, fordi vi kan være med til at skabe forandring rundtomkring med de erfaringer, som vi har gjort os", fortæller han.
I ClimatePol er to kommuner på tværs af grænsen i fokus. Det er Stadt Niebüll i Tyskland og Vejen Kommune i Danmark, da de begge er ambitiøse, når det gælder klimatilpasning. Kommunerne spiller en vigtig rolle i klimatilpasning, da man er tæt på de borgere, naturen og infrastrukturen, som på forskellig vis bliver berørt af klimaforandringerne. Det er også kommunerne, som skal arbejde med klimatilpasningen, da regionerne netop er skrevet ud af den del og i stedet skal fokusere på sundhedsreformen.
Danmark som foregangsland
Sebastian H. Mernild understreger, at vi i Danmark skal være med til at skubbe til en forandring, fordi vi har gode muligheder, da vi er et rigt land og godt uddannet. Derfor mener han, at Danmark kan være med til at skabe en stor forandring både herhjemme men også udenfor landets grænser.
"Vi har mod og viljestyrke i Danmark. Jeg tror, at vi kan vende det til en grøn bæredygtig forretning, hvor vi ser potentiale i stedet for kun at se udfordringer", fortæller han.
Det afgørende i klimakrisen, mener han, er tiden. Med tiden skaber vi forandring, men jo længere tid vi bruger på at vente og være uenige, jo mindre forandring, sker der, uddyber han.
"Vi skal gå fra det politiske og akademiske hen til det mere håndværksmæssige, og spørge; hvordan gør vi det her? Hvordan hjælper vi hinanden bedst? Her tænker jeg, at vores tre projekter kan være med til at skabe den forandring", fortæller Sebastian H. Mernild afsluttende.
Og forandringen skal ske nu, specielt hvis man kigger på den besparelse på 270 millioner kroner, som Danmark kan få, hvis man vælger at investere i klimatilpasning inden skaden er sket. Her skal der flere kræfter til, derfor er ClimatePol med til at kigge på de strukturer, der er på tværs af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Samtidig med at man ser på de juridiske rammer, og hvem der er essentielle i arbejdet med klimatilpasning.
Bag ClimatePol projektet står blandt andet danske og tyske forskningsmiljøer, tænketanken CONCITO, Danmarks internationale klimacenter Klimatorium, Region Sjælland, Region Syddanmark samt Vejen Kommune og Stadt Niebüll. Der er flere partnere, dem kan man se under fanen ”Projekt- og netværkspartnere”.