Hellere grøn end grå – info om hjemmehørende frøblanding
God fornøjelse med din nye frøpose.
Planterne er robuste og tåler tørke og frost. De trives på mager eller lerjord og i sol.
De mest robuste arter er: Rødsvingel (græs), Almindelig røllike, Lancet vejbred og Kællingetand. De vil sandsynligvis komme til at dominere på længere sigt, hvis haven får lov at passe sig selv.
Såning: Fra april-juni eller september-oktober, til blomstring året efter. Det anbefales at fjerne alt græs og andre planter, før du sår dine nye frø.
Blomstring og sted: Blomstringstidspunktet er fra juli-oktober og dine planter vil trives i sol. Frøblandingen er velegnet til almindelig veldrænet havejord og næringsfattig jord som eksempelvis sommerhushaver. De hjemmehørende planter i frøblandingen er tilpasset disse jordforhold.
Højden på planterne bliver typisk 30-75 cm, men de kan blive op til 100 cm høj. Det er en blanding af etårige hjemmehørende blomsterplanter og flerårige hjemmehørende græsser og urter.
Om planterne
- Almindelig Røllike (Achillea millefolium): En spiselig hjemmehørende blomst med en kraftig, krydret duft og smagen er bitter. Denne blomst kan bruges til at lave kryddersnaps. Tørret røllike kan desuden anvendes til urtete.
- Almindelig Hvene (Agrostis capillaris): En hjemmehørende græsart i den dansk-tyske region. Hvene er værtsplante for flere forskellige sommerfugle.
- Kornblomst (Centaurea cyanus): Kan bruges til buketter enten som friske eller tørrede. Kornblomst kan bruges som pynt på kager, i bagværk, mysli, salater, kryddersmør, smoothies, koldskål eller fryses ind i isterninger.
- Vild gulerod (Daucus carota): Tiltrækker honningbier, vilde bier og specielt god til svirrefluer. Vild gulerod er værtsplante for sommerfuglen Svalehale.
- Rødsvingel (Festuca rubra): Er en smuk, hjemmehørende græssort, som man kender fra græsmarker, vejkanter og klitter. Rødsvingel er perfekt at anvende i sommerfuglehaven, den vilde have, eller hvor man gerne vil have en blomstereng.
- Kællingetand (Lotus corniculatus): Er meget populær hjemmehørende blomst blandt insekter som snudebiller. Kællingetand tiltrækker sommerfuglen Blåfugle. Samtidig er Kællingetand værtsplante for de sjældne sommerfugle: Spættet bredpandet og Gråbåndet bredpande.
- Lancet vejbred: Er en hjemmehørende plante, som tiltrækker bier og sommerfugle, og så er den værtsplante for sommerfuglen Okkergul pletvinge, som er ved at uddø i Danmark. Bladene fra Vejbred kan hakkes og anvendes i brød eller boller, eller de kan stuves ligesom grønkål eller til urtete.
- Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare): Får smukke hvide blomster med en gul midte. Hvid okseøje er en hjemmehørende blomst, som normalt vokser på agerjord i vejkanter og på enge.
- Gul okseøje (Glebionis segetum): En dejlig, hjemmehørende blomst med en meget lang blomstringsperiode. De smukke gule blomster lyser op og tiltrækker mange insekter.
- Blodkløver (Trifolium incarnatum): En smuk, kraftig og frodig plante med masser af purpurrøde, spidse blomster, som passer perfekt i den vilde have. Blodkløver kan anvendes som grøngødning. Blomsterne på Blodkløver er spiselige og de tiltrækker insekter. De smukke røde blomster på kløverplanten kan bruges til små vilde buketter.
- Almindelig katost (Malva sylvestris): En hjemmehørende art og en af de smukkeste hjemmehørende blomster. Insekterne elsker virkelig denne smukke, vilde blomst. Almindelig Katost er en spiselig blomst, som du kan bruge som pynt på dine kager eller i en salat.
Frøene er købt fra "Den Spirende Have". Derfor er information om frøblandingen hentet fra deres hjemmeside.