Foto: TV2 Nord / Presse-fotos.dk

Den forsvindende frost – vinterens kulturelle betydning 

Den forsvindende frost – vinterens kulturelle betydning 

Etnologerne Matilda Marshall fra Umeå Universitet og Erika Lundell fra Malmø Universitet undersøger bl.a., hvad det gør ved os mennesker, at vintrene er i færd med at forandre sig. I forbindelse med vores kampagne ”den forsvindende frost” har vi talt med dem.  

Se de andre historier på vores LinkedIn-profil:  https://www.linkedin.com/company/climatepol-projekt/  

Vinterens betydning 


Mange forbinder vinteren med kulde, sne og mørke, hvilket giver mulighed for indendørs hygge, en tur på kælkebakken og måske skiferie. Men med klimaforandringerne ændrer vejret sig, og vi kan ikke forvente at vinteren forbliver som vi forestiller os den. Men vi holder fast i disse forestillinger om vinteren, fordi det er nogle socialt konstruerede forventninger, vi har, siger den svenske forsker Matilda Marshall fra Umeå Universitet, der forsker i sæsonernes kulturelle betydning.

Vi holder fast i forestillingerne ved f.eks. at stå på ski på kunstig sne og stå på skøjter på en kunstig skøjtebane i plusgrader.

“Det, at vi holder fast i vinterens aktiviteter, viser de stærke følelser, der er forbundet med vinter, og at vi gerne vil holde fast i de kulturelle forestillinger om vinteren” forklarer Erika Lundell, forsker i kulturelle aspekter af vinter og sne ved Malmø Universitet.

At vinteren gradvist bliver varmere, betyder også, at vi som mennesker kan opleve nogle forskellige følelser forbundet med, at den kolde vinter forsvinder. I et nuværende forskningsprojekt af Erika Lundell, har hun indsamlet spørgeskemadata fra folk, der beskriver en følelse af at være ked af det over, at vinteren ændrer sig, og mindes hvordan det var i gamle dage.

“Der er denne her underlæggende længsel efter sne og en romantisk beskrivelse af hvordan det var engang”, tilføjer Erika.

Der var også en underlæggende antydning af såkaldt “snesorg”, som betyder, at man sørger over manglen på sne og egentlig vinter.

“Men der er også tale om et tvetydigt tab, fordi det svinger fra år til år, hvordan vinteren udarter sig. Derfor kan det være svært egentligt at sørge over, fordi der det ene år kan være sne, mens året efter er en mild vinter”, forklarer Erika.

Ikke alle er dog fan af den kolde vinter med masser af sne.

“Vi antager at alle kan lide det, men sådan er det ikke. Det begrænser nogen i at komme rundt og vores infrastruktur er ikke nødvendigvis bygget til det” forklarer Matilda. 

 
Men den kolde vinter med sne er for nogen deres levevej, fx professionelle skisportsudøvere, som derfor sætter fokus på den forsvindende vinter igennem organisationen Protect Our Winters, der arbejder på at samle mennesker om at kæmpe for udendørsområder, som de elsker, og som er påvirket af det ændrende klima.

Sproglig ændring 


Det, at vinteren forandrer sig, er også noget som udtrykkes gennem sproget, og er noget Erika Lundell og Matilda Marshall har undersøgt. På svensk findes udtrykket “ovinter”, hvilket på engelsk kunne være “unwinter” eller ”non-winter”.

“Ordet illustrerer hvad der sker med vinteren grundet klimaforandringerne, nemlig at den bliver varmere, så det er en måde at tale om klimaforandringerne uden at gøre det eksplicit, men alligevel anerkende, at det er et fænomen som vi skal vænne os til”, forklarer Matilda.

Ordet er dog endnu ikke blevet et officielt svensk ord optaget i ordbogen, og bruges primært af meteorologer og journalister, uddyber Matilda. Ordet findes heller ikke på dansk, men kan oversættes til noget i stil med “ikke-vinter”, men det helt perfekte danske ord findes ikke endnu.

“Det kan skyldes, at Danmark ikke er vant til at vinteren skal være kold og med sne, som man er mere vant til i Sverige, og derfor er ordet ikke opstået på dansk, fordi der ikke brug for det ”, forklarer Erika.

Alle årstider har sin charme

 
Mennesker tillægger generelt årstiderne følelser og kulturelle betydninger, og derfor har alle årstiderne sin charme, forklarer Matilda.

“Nu har vi haft kulden, så derfor ser vi frem til foråret og blomsterne, solen og bærrene. Det er ligesom en cyklus, der gentager sig selv. Men når årstiderne opfører sig anderledes end hvad vi forventer, kan det føles som om noget er ude af drift”, uddyber Matilda.

Det er altså helt normalt at føle en sorg grundet klimaforandringernes påvirkning på vejret og årstiderne. Matilda Marshall og Erika Lundells forskning hjælper os med at forstå betydningen af vinteren for os mennesker, og hvorfor vi føler som vi gør. I ClimatePol håber vi at vi gennem vores frostkampagne har hjulpet dig med at forstå vinterens betydning for dig og andre, og betydningen af et ændrende klima.